Ophavsret

Re: Malene (Mattias Lysgaard)

Uge 39, 2008, Tjeklisten, #1
Af Henrik Smith-Sivertsen

Sangen Re: Malene startede som et uskyldigt svar på Sys Bjerres kæmpehit Malene. Men pludseligt gik nummeret fra at være en spøg på videodelingsiden Youtube til at toppen af hitlisten. Hvad betyder det for ophavsretten, når en sang, der bygger på en anden sang, pludselig går fra sjov til alvor?

Hitlisterne lærer os også om…

  • Det svenske musikmirakel Det svenske musikmirakel
  • Danskernes forhold til Tyskland Danskernes forhold til Tyskland
  • Forholdet mellem hit og sanger Forholdet mellem hit og sanger
  • Ophavsret Ophavsret
  • Pop og politik Pop og politik
  • Teknologi og musikfans Teknologi og musikfans
  • Rockstereotyper Rockstereotyper
     
Tirsdag den 22. juli 2008 uploadede Mattias Lysgaard som så mange gange før en video på Youtube. Han havde tidligere uploadet akustiske udgaver af tidens hits, som mange af videotjenestens brugere havde været positive over for, men Lysgaards musik var aldrig blevet bemærket i den brede offentlighed. Det var anderledes denne gang. En af tjenestens brugere havde sendt et link til Lysgaards nummer til P3. De begyndte at spille sangen, og her efter eksploderede det hele.

Fra soveværelset til landsdækkende radio

Henvendelserne begyndte at vælte ind, både på Youtube og til Danmarks Radio. Fredag den 9. august befandt Lysgaard sig i et studie i DR-Byen, hvor han medvirkede i programmet Den skæve skole. Årsagen var sangen han havde uploadet godt 14 dage tidligere. 11 dage senere blev nummeret officielt udgivet, og i midten af september blev den testet på Tjeklisten, hvor den ugen efter først gik ind på tredjepladsen, for i uge 39 at nå førstepladsen.
Mattias Lysgaard havde med andre ord fået et hit, men det var ikke et sædvanlig af slagsen.

Den sang, som Mattias Lysgaard havde lagt op på var nemlig et svar til et andet hit, som de færreste havde kunnet undgå at høre. Sangerinden Sys Bjerre, som selv havde gjort lynkarriere ved hjælp af internettet, havde med nummeret Malene fået sig et solidt hit. Sangen handlede om en pige, der havde brændt kærestens lejlighed “lidt” ned, solgt hans Fiat til skrot og spredt hans tøj ud over Vesterbro, fordi han havde tilbragt weekenden i Marienlyst med en pige ved navn Malene. Matthias Lysgaards svar, Re: Malene, der ligesom Bjerres hit var skrevet i jeg-form, fortalte historien om, hvordan eks-kæresten havde givet igen af samme skuffe: Han havde solgt hendes lejlighed til underpris, bombet hendes walk-in-closet med romerlys, søsat hendes arvesmykker fra Gammelstrand i en spand, sendt hendes dildo til mormoren med et tilhørende nøgenbillede af barnebarnet, som i øvrigt også nu kunne se sig selv i afklædt skikkelse på side 9 i Ekstra Bladet. Nu hyggede han sig med Malene og gjorde hermed endegyldigt forholdet forbi.

Det var naturligvis en forudsætning for at forstå sangen, at man kendte Sys Bjerres originale sang, men det gjorde de fleste, fordi sangen var blevet spillet stort set uafbrudt i radioen hen over sommeren. Da han uploadede sin udgave, havde Malene ligget på førstepladsen af den officielle singlehitliste siden midten af juni og indtog samme placering på Tjeklisten. Den uge, Lysgaard selv røg til tops, lå Bjerres sang på andepladsen.

Nettets nye muligheder

Det er ikke nogen hemmelighed, at Internettets mange fildelingsplatforme på mange afgørende punkter har ændret vilkårene for distribution af musik og kontrol med samme radikalt. Hele det rettighedssystem, som har understøttet musikindustrien op igennem det 20. århundrede, er baseret på fysiske materialer. Så længe musikken blev lagret på bånd, plader eller cd’er kunne man nogenlunde kontrollere, hvad der blev indspillet og udgivet. Før var det ganske enkelt mere besværligt at udgive musik, fordi det krævede et medie, som musikken blev lagret og distribueret på. I dag kan enhver med en computer og en smule teknisk snilde lægge en sang op på internettet og nå en masse mennesker uden at have et pladeselskab i ryggen.

Der har altid været en folkloristisk og “uofficiel musikindustri”, for nu at bruge en formulering fra folkemindeforsker Iørn Piøs artikler om populærmusik i slutningen af 1950′erne, men der er en stor forskel på dengang, hvor gen- og videredigtninger af tidens sange foregik fra mund til mund og i dag, hvor det foregår på eksempelvis Youtube. At de nye vilkår stiller musikindustrien og lovgiverne over for en særdeles svær opgave, fremgår tydeligt af eksemplet med re:Malene.

En velkendt idé

Selve idéen med at skrive en svar-sang var bestemt ikke noget nyt, hverken i dansk eller international sammenhæng. Da man i midten af 1960 i et halvt år havde hørt Grethe Sønck klage sin nød over, at hendes elskede Klaus Jørgen var blevet væk, indspillede Gy Holdorf sit svar med Det er mig, der har ordnet Klaus Jørgen, som faktisk efterfølgende lå på hitlisten i fire måneder. Tre og et halvt år senere meddelte Rita Storm med Nu har jeg brændt dine breve, at hun havde fulgt Bjørn Tidmands opfordring til at gøre netop dette i hans store hit fra samme år. I den mere kuriøse afdeling havde Keld Heick åbenbart fået nok af Johnny Reimars smølfesange, for hans Tramp på en smølf havde tydelig adresse til kollegaens store succes sammen med de små blå venner. Den plade blev dog trukket tilbage og er derfor blandt de dyreste danske plader, hvis man har lyst til at erhverve sig et eksemplar. I nyere tid fik Anna David svar på tiltale efter at hendes Fuck dig havde toppet hitlisterne i 2005. Rapperen Ruus gav nemlig igen med Fuck dig tilbage.

I hovedregelen er svarsange skrevet på samme melodi som den sang, de er skrevet op imod. Det har historisk set betydet, at de primært er skrevet og produceret af de samme mennesker, som stod bag originalen. Det er nemlig en grundlæggende forudsætning, at man har tilladelse til at udgive en ny tekst til samme melodi, og den slags er alt andet lige nemmere for dem, der i forvejen ejer rettighederne. Sådan var det med såvel Det er mig, der har ordnet Klaus Jørgen som Nu har jeg brændt dine breve. Det samme var imidlertid ikke tilfældet med Re: Malene.

Brud på ophavsretten?

Da Mattias Lysgaard lagde sin video op på Youtube og dermed offentliggjorde sin svarsang, havde han nemlig ikke spurgt om lov på forhånd. Ifølge beskrivelsen under videoen skrev Sys Bjerre dog på et senere tidspunkt en besked til ham, hvori hun kundgjorde, at hun var ”dybt beæret over dit vrisne comeback : )”og i øvrigt mente, at han var ”fucking cool”. Dermed havde hun, uden at skrive det direkte, tilkendegivet sin positive holdning til hans version, men ret beset havde Lysgaard overtrådt ophavsretsloven. Han fik dog ingen søgsmål i nakken, men derimod en andel at rettighederne, da RE: Malene udkom officielt en måned efter den ”uofficielle” lancering på Youtube.

Det forhold, at han ikke blev sagsøgt, udgjorde udgangspunktet for en artikel i KODA’s magasin KODA/DK i maj 2009. KODA er en medlemsorganisation for danske komponister og musiktekstforfattere, hvis primære opgave består i at sørge for, at medlemmerne får de penge, de er berettiget til, når deres værker fremføres offentligt. I forlængelse af dette var Mattias Lysgaards svarsang naturligvis en oplagt case for magasinet. I artiklen udtalte Carsten Lindstad, som havde skrevet musikken til Malene, at det fra hans perspektiv var ”okay”, hvis folk ”leger med Malene for sjov”. For ham lå grænsen ved, hvorvidt ”folk vil tjene penge på sangene”. Derfor reagerede han og Sys Bjerre da også, da Mattias Lysgaards Re: Malene skulle udgives ”på traditionel vis”.

Denne skillelinje er særdeles interessant, fordi den rokker ved grænserne for, hvad man forstår ved en offentlig musikudgivelse. Som det ganske rigtigt beskrives i artiklen i KODA/DK, er der ingen juridisk forskel på Youtube og en cd-udgivelse, men som det fremgår var det altså Lindstad og Bjerres opfattelse, at der var forskel på de to medieformer. Det interessante er, at man ved denne skelnen helt og holdent lader de ophavsretslige problemstillinger være et spørgsmål om økonomi. Den etiske side af sagen, at ophavsretsloven også er til for at beskyttelse mod misbrug af idéen, forsvinder derimod helt, hvis det udelukkende handler om penge. I denne sammenhæng er det også interessant, at der efterfølgende kom en stribe nye svarsange på Youtube.

Mormors version

I begyndelsen af september kunne man således finde en video med titlen Re: Malene – mormors version på Youtube. Denne gang var det pigens mormor, som desværre måtte meddele hende, at morfaderen var afgået ved døden. Pakken fra Mattias var nemlig kommet frem, og den stakkels mand var blevet så chokeret ved synet af det afklædte barnebarn og hendes dildo, at han fik et hjertestop. At hun desuden havde erfaret, at Sys var blevet stævnet for brandstifteri, og oven i købet havde set hende på side 9 i Ekstra Bladet, var for meget af det gode. Hun havde derfor hævet barnebarnets børneopsparing og gjort hende arveløs.

Den nye version blev fremført af fritidsmusikeren Brian Olesen, som selv havde skrevet teksten. Hans udgave blev til ved, at han, ifølge beskrivelsen på Youtube, skrev ”teksten, lærte melodien på en akk guitar, fik fundet en røv-balle rytme på mit Roland Keyboard, og herefter indsang jeg den, mens jeg lavede min stemme om”.

Selvom han dermed nedtonede sin indsats, var sangen betydeligt bedre produceret end Lysgaard, hvad så vel tekst som fremførelse angår. Det lød godt nok som billigt produceret dansktopmusik, men det var netop meningen.

Også Olesen var omkring Sys Bjerre, fordi han gerne ville give folk lov til at downloade sangen som mp3-fil. Hvorfor han mente, at dette var nødvendigt, når han omvendt ikke havde ment det samme, da han lagde sangen op på Youtube, forklares ikke, men han har sandsynligvis opfattet det som to forskellige ting. I december 2008 kunne man læse en mail fra hende gengivet på Youtube, hvori hun først fortalte, at hun fandt teksten rigtig sjov og derefter gav ham lov til at gøre, hvad han ville, ”bare du ikke udgiver den. så skal du have tilladelse af mig og universal music. men da det ikke er tilfældet så go crazy… :)” (Gengivet nøjagtigt med oprindelige slåfejl.)

Denne lille korrespondance viser også, at Sys Bjerre åbenbart ikke opfattede hverken Youtube-videoen eller en mp3-fil som en ”udgivelse” og derfor var helt på linje med hendes medkomponist i en temmelig alternativ tolkning af ophavsretsloven. Hvis hun havde været mere nidkær, havde hun da også fået temmelig travlt, for allerede to dage efter Olesens variant, kom næste, og overraskende, bidrag til historien med Bjørn Clausens video.

Bøsse eller fars dreng

Clausen er en særdeles åben og udadvendt ung mand, som har valgt at bruge internettet til at fortælle om sin homoseksualitet, og ifølge hans udgave af sangen var Mattias slet ikke til kvinder, men havde derimod overnattet hos ham. Otte dage senere uploadede en bruger, som kaldte sig mikkelhund, en version, hvori han med henvisning til Clausen opfordrede folk til at stoppe med at lave nye svar til sangen. Alt sammen på vers og fremført med den oprindelige indspilning i baggrunden. Uanset, hvad formålet var med denne mærkværdige version, blev opfordringen ikke fulgt, for ved juletid var der blandt andre blevet suppleret med svarsange fra Malene og Mattias’ far.

Sidstnævnte tekst var det nok mest tydelige eksempel på, at rettighedsejerne lod stort set alt passere, så længe det foregik på Youtube. Alene sætningen ”Du gør mig megastolt, svinger din tissetrold, men du skal kneppe alt det, du ser” i første vers burde være rigelig som illustration af dette. Teksten er ualmindeligt grov og plat, men efter små tre år ligger den stadig til fri afspilning på Youtube.

I alt blev der i efteråret 2008 lavet mindst 15 svarsange til Malene. Den første var altså Mattias Lysgaards, som absolut har haft en særstatus blandt de mange videredigtninger på historien. Ikke alene blev hans sang udgivet ”på traditionel vis”. Han opnåede sågar den ære at blive inviteret med til en koncert i Esbjerg i august 2008, hvor han sang i duet med Sys Bjerre.

Hvad gør man med det internet?

Da Mattias Lysgaard lagde sin Re: Malene op på Youtube i juli 2008 var han tilsyneladende ikke klar over, at han brød loven. Han vidste af gode grund heller ikke, at han med sin handling startede et forløb, der, så vidt vides, var uden fortilfælde i dansk sammenhæng. Det første fandt han nok ud af efterhånden, men at det så ikke fik nogen betydning, fordi overtrædelsen var sket på Youtube, er ualmindeligt interessant i et større perspektiv.

På Internettets fildelingstjenester er den enkelte fil ikke længere bundet til andre fysiske medier end den server, den ligger på. Hvis en fil ligger på eksempelvis Youtube.com og dermed en af sitets servere, er det godt nok i udgangspunktet ganske nemt at løse problemet, men det kræver, at man finder den og gør det. Hovedproblemet er, at der ganske enkelt er så mange ulovlige filer på Youtube og lignende sites, at der ville kræve ekstremt store ressourcer at håndhæve ophavsretten. Desuden er det ikke nødvendigvis i pladeselskabernes interesse at drive en sådan klapjagt, fordi videoerne i mange tilfælde kan have en positiv effekt på salget. I tilfældet Re: Malene gav Lysgaards udgave masser af omtale og dermed et sandsynligt mersalg af Bjerres indspilning.

At der så blev skrevet videre på historien resten af foråret, gør Malene/Re: Malene til en central case, når man om føje år skal skue tilbage og se på, hvad internetrevolutionen betød for musikken. Hvorvidt de mange versioner stadig ligger til fri aflytning på Youtube til den tid, vides ikke, men de gør det i hvert tilfælde i dag.