Pop og politik

Danmarks jord for de danske (John Mogensen)

Uge 37, 1972, PLADEINDUSTRIENS UGENTLIGE TOP 20, #15
Af Henrik Smith-Sivertsen

Det er meget sjældent, at en sang med et entydigt politisk budskab havner på hitlisterne i en valgkampsperiode, men da John Mogensen udsendte Danmarks jord for de danske blot en måned før danskerne skulle stemme om tilslutning til EF den 2, oktober 1972, var det svært ikke at se det som et indlæg i debatten om folkeafstemningen, selvom Mogensen selv nægtede denne sammenhæng.

Hitlisterne lærer os også om…

  • Det svenske musikmirakel Det svenske musikmirakel
  • Danskernes forhold til Tyskland Danskernes forhold til Tyskland
  • Forholdet mellem hit og sanger Forholdet mellem hit og sanger
  • Ophavsret Ophavsret
  • Pop og politik Pop og politik
  • Teknologi og musikfans Teknologi og musikfans
  • Rockstereotyper Rockstereotyper
     

Hvad fortidens hære ikke ku klare

med vold kan nu ordnes per kontrakt,

blot en pen og et stykke papir, op med bommen,

Og så ind med den fremmede magt.

Den sang kunne danskerne høre i måneden op imod EF-folkeafstemningen den 2. oktober 1972. Det var John Mogensens nye single, udsendt cirka en måned inden afstemningen. Mogensens Danmarks jord for de danske var ualmindeligt direkte i sit politiske budskab, men han hævdede alligevel hårdnakket, at den ikke handlede om Fællesmarkedet. Hvad den så handlede om, ville han ikke ud med. Han lod det være op til lytterne selv, hvordan de ville forstå den, kunne man læse i Politiken dagen før singlens udgivelse. Mogensen vedkendte sig dog, at der var politik i sangen, men afviste altså, at den havde noget at gøre med det forestående valg.

Upolitisk B-side

I Danmarks Radio købte man dog ikke umiddelbart Mogensens påstand, så da pladen i begyndelsen af september blev testet til hitlisten Dansktoppen, der var notorisk kendt for ikke at teste sange med politiske eller religiøse tekster, var det i stedet B-siden, den anderledes upolitiske Mig og Margrethe, der blev testet. Den gik ind på listen ugen efter. Mogensen havde ellers tidligere skubbet grænsen for, hvor politiske sange kunne være på dansktoppen, da hans Der er noget galt i Danmark gik ind på listen, men her var teksten ret beset holdt på et nogenlunde overordnet og dermed acceptabelt niveau. Desuden var den bestemt ikke uden humor, hvilket nok også var med til at gøre den spiselig for Dansktoppens redaktion.

Humor eller andre formildende omstændigheder var da derimod ikke at finde i Danmarks jord for de danske, så dansktoppens lyttere måtte i stedet nøjes med sangen om den utro Margrethe. Det forhindrede dog ikke danskerne i at synes om Danmarks jord for de danske. Den var nemlig ligesom Mig og Margrethe gået ind på pladeindustriens officielle salgshitliste. Normalt listede man kun hittet fra en given single på hitlisten, men i dette tilfælde valgte man at nævne begge sange.

Sangen virkede ikke

De følgende uger frem mod valget steg singlen mod toppen på hitlisterne, og i den uge, hvor valget fandt sted, lå den helt oppe på 5. pladsen på salgslisten, som nu også blev præsenteret i radioen i programmet Hitparaden. Mogensen fik dog ikke sin vilje, for hovedparten af danskerne stemte ja til EF. På samme måde, som det sker med fodboldslagsange, når landsholdet ryger ud af en slutrunde, raslede Mogensens single ned ad hitlisten og lå blot på 15. pladsen ugen efter valget.
Det var John Mogensen sikkert ret ligeglad med, for uanset, hvad han havde sagt om pladens budskab, var det ikke gået hans vej. Han var en arg modstander af EF og gik derfor til stemmeurnen for første, og så vidt vides, eneste og sidste gang i sit liv.

Protestsanger og sofavælger

Ifølge flere interviews betegnede John Mogensen nemlig sig selv som ”Danmarks største sofavælger”, og hans forhold til det politiske er på mange måder meget mærkværdigt. På den ene side var han ualmindeligt bramfri og tordnede sine holdninger af sted. Omvendt nægtede han at lade sig definere som politisk og valgte altså, bortset fra denne ene gang, at blive hjemme, når der var valg.
Blandingen af en socialt og politisk bevidst person, som ikke bare vægrede sig ved at bekende politisk kulør, men oven i købet fravalgte at deltage i demokratiet, er sjældent set, men Mogensen insisterede på, at man godt kunne begge dele.
Sandsynligvis skyldtes hans valg politikerlede og mangel på tiltro til, at det overhovedet gjorde nogen forskel, hvem der sad på magten. I sangen Hvad tænker de på fra 1974 var det meget sigende hele Christiansborg, der stod for skud, og Mogensen havde absolut ikke store tanker om de siddende politikere og sammenfattende til sidst det hele i udtrykket ”Røv og gulvsand!”

Ingen politisk musik i radioen

John Mogensens EF-sang var den første politiske sang på hitlisterne i en valgkamp, men i de følgende uger fik han faktisk følgeskab af såvel Family Swingers som Louis Miehe-Renard. Førstnævnte var for EF, som de mente man skulle Gi’ en ærlig chance, mens Miehe-Renard så afgjort var imod med sangen Tro dem ikke. Dermed udmærker EF-valget sig ikke kun ved at være det første, hvor der i stor stil blev skrevet sange for at påvirke folks holdninger, men også det eneste, hvor denne type plader øjensynligt blev solgt i store oplag. Senere kunne man dog i valgkampsperioder finde sange som Natasjas særdeles politiske Gi’ mig Danmark tilbage i ugerne op folketingsvalget 2007 og i 1977 lå Atomkraft, nej tak!-pladen på Top 20 op til folketingsvalget.

Hvis man skal lære lidt af fortiden, bør man dog nok ikke gemme sine politiske sange til tiden lige før et valg. Selvom der efterhånden er mange platforme, hvor man kan sprede sin musik ud til lytterne/vælgerne, er radioen stadig den vigtigste, og netop i valgtider falder sandsynligheden for at få spillet sange med eksplicit politisk indhold markant. Sådan var det i 1972, og sådan er det også i dag. Det forstår man egentlig godt, for det er de færreste musikredaktioner, der har lyst til at blive beskyldt for at politisere i valgtider, ikke mindst i Danmarks Radios regi.

Måske er det den simple forklaring på, at John Mogensen forsøgte at overbevise om, at Danmarks jord for de danske ikke handlede om Fællesmarkedet? Han forsøgte måske at nedtone det politiske indhold for at få sangen spillet i radioen. Under alle omstændigheder var det skønne spildte kræfter, for flertallet sagde ja til EF, og John Mogensen blev dermed bekræftet i, at det ikke nyttede at stemme.