Danskernes forhold til Tyskland

Er de greven fra Luxembourg (Dorthe Kollo)

Uge 24, 1968, Top 20, #1
Af Henrik Smith-Sivertsen

Fortællingen om efterkrigstidens populærmusik handler traditionelt om de engelske og amerikanske strømninger, men vores tyske naboer har også haft en ikke uvæsentlig indflydelse på de danske hitlister. I 1968 lå Dorthe Kollo på førstepladsen på Top 20 med sangen “Er de greven fra Luxembourg”. Det var starten på en lang periode med tyskkomponerede schlagere på de danske hitlister.

Hitlisterne lærer os også om…

  • Det svenske musikmirakel Det svenske musikmirakel
  • Danskernes forhold til Tyskland Danskernes forhold til Tyskland
  • Forholdet mellem hit og sanger Forholdet mellem hit og sanger
  • Ophavsret Ophavsret
  • Pop og politik Pop og politik
  • Teknologi og musikfans Teknologi og musikfans
  • Rockstereotyper Rockstereotyper
     
Hvis man studerer hitlisterne fra sidste halvdel af 1950’erne og de første år af 1960’erne kunne man se, at Tommy Steele, Elvis og Cliff var oppe imod en stribe kunstnere med navne som Freddy Quin, Rex Guildo, Liselotte Malkowsky, Caterina Valente, Peter Kraus, Lolita og ikke mindst Conny Froboess. Fælles for disse kunstnere var, at de var tyske og klarede sig godt på de danske hitlister i konkurrencen med de anglo-amerikanske rock’n’roll-ikoner, der er blevet symboler på den engelske og amerikanske indflydelse, som dansk populærmusik var udsat for efter krigen.

Det begyndte dog efterhånden at tynde ud i de tysksprogede titler, og fra udgangen af juni 1964 var det helt slut med den tyske musik i en lang periode: På DR’s Top 20 blev den sidste tysksprogede titel i tre et halvt år spillet i uge 21 i 1964, og meget symbolsk drejede det sig om The Beatles og deres Komm Gib Mir Deine Hand, som de fleste nok kender bedre i den oprindelige engelsksprogede version, I Want To Hold Your Hand. Da Top 20 holdt godt to års pause frem til efteråret 1966, er der i sagens natur ikke nogle lister at måle ud fra i denne periode, men der var heller ingen tysksprogede sange på de andre hitlister. Midt i det gryende ungdomsoprør var tiden ikke just til tyske schlagere, men det skulle ændre sig.

Det tyske comeback

Den sang der indvarslede skiftet kom i slutningen af 1967, hvor sangen Romeo und Julia med engelskfødte Peggy March blev spillet i den ugentlige Top 20 indtil et godt stykke ind i 1969. I januar nåede sangen endda helt op på andenpladsen kun overgået af netop The Beatles og deres Hello, Goodbye. Dette blev starten på en ny æra, hvor Danmark nærmest blev oversvømmet med tyske schlagermelodier. I modsætning til de angloamerikanske stjerners sange, blev de fleste tyske schlagere godt nok oversat til dansk og sunget af danske artister, men stilistisk og tematisk var forbindelserne til Tyskland særdeles tydelige. Det gælder ikke mindst den sang, som afløste Romeo und Julia som næste tyskkomponerede repræsentant på de danske hitlister. Ugen efter at Romeo und Julia havde forladt Top 20 gik Er de greven fra Luxemburg med danske Dorthe Kollo nemlig ind på 20. pladsen. Sangen havde i sin oprindelige tysksprogede form, Sind Sie der Graf von Luxemburg, hærget de tyske hitlister i løbet af foråret 1968 og var altså også nået til Danmark allerede i begyndelsen af april.

At det gik ret hurtigt med at få udgivet en dansk version skyldes utvivlsomt, at det også var Dorthe Kollo, der havde indspillet sangen i Tyskland. Ved samme lejlighed kunne man jo lige så godt lave en dansk version, og den særdeles produktive tekstforfatter Thøger Olesen fik derfor bestilling på en tekst og gjorde sin pligt.
Den danske tekst blev så sendt videre til Sverige, hvor hans ven og forretningsforbindelse, musikforlæggeren Stig ”Stikkan” Anderson, skelede en del til det danske omkvæd, da han skrev den svenske tekst, men skiftede resten af teksten ud i den svenske Min greve av Luxemburg. Den slags udveksling af musiktekster var hverdag i den skandinaviske musikbranche dengang, og da hitlisten Dansktoppen åbnede senere i 1968, blev der i den grad åbnet for sluserne. Romeo und Julia og Er De greven fra Luxembourg blev starten på en ny tysk bølge, som ret beset holdt sig på et ret højt niveau op gennem 1970’erne. Sidstnævnte sang blev et af årets største hits i 1968 og lå fire uger på Top 20’s førsteplads. Det samme skete i Sverige, hvor sangerinden Ann-Louise Hansson med Stikkan Andersons egen formulering med velbetalt smerte måtte optræde landet rundt med sangen.

Partiturmusik med tyskertromme

Den tyske schlagermusik, som Romeo und Julia og Er De greven fra Luxembourg var udtryk for, var i modsætning til den amerikanske og engelske rock og pop i udgangspunktet partiturmusik, der var komponeret og arrangeret i nodeform for store orkesterbesætninger. Men begge numre er dog et eksempel på, at de traditionelle arrangementer blev kombineret med et meget dominerende trommesæt med inspiration fra den moderne popmusik. I langt højere grad end tidligere inddrog man nu rytmiske elementer og ikke mindst instrumenter fra den engelske og amerikanske popmusik og forenede det med en schlagertradition, som hidtil havde haft mere til fælles med den klassiske europæiske musiktradition end den angloamerikanske pop.
Med andre ord var såvel Romeo und Julia og Er De greven fra Luxembourg som de mange efterfølgende tyske schlagere resultatet af en gedigen indsats af folk, som kendte deres musikhistorie og grundlæggende musikteori. En af de dygtigste var Henry Mayer, som havde skrevet musikken til de to nunmre. Han var en af sværvægterne indenfor tysk schlagerkomposition i anden halvdel af 1960’erne. Hans produktion er enorm og tæller mange store hits, hvoraf ikke mindst Sommerwind har sikret ham en plads i populærmusikkens historiebøger. Denne sang blev fremført første gang af danske Grethe Ingmann ved sangkonkurrencen Deutschen Schlager-Festspiele i Baden-Baden i 1965. Det gik ikke særligt godt, for sangen røg ikke videre til finalen, men nogen så åbenbart et potentiale i sangen. Året efter kom den nemlig ud i USA i flere engelsksprogede udgaver, hvoraf Frank Sinatras indspilning af sangen sandsynligvis har gjort Mayer til en meget velhavende mand. Det fik ham dog ikke til at skrue ned for produktionstempoet eller skifte stil.

Henry Mayer var tværtimod en af hovedmændende bag den fornyelse af den tyske schlager, der fandt sted i anden halvdel af 1960’erne. De to Henry Mayer kompositioner blev bestemt ikke de sidste fra hans hånd på de danske hitlister. Allerede i uge 28 i 1968 fulgte en ny, da Dorthe Kollo og Johnny Reimar i fællesskab sang sig igennem Jeg vil aldrig glemme dig, og de følgende år skulle det blive noget nær en hverdagsbegivenhed, at danske versioner af hans sange gik ind på de danske hitlister.

Tyske Schlagere på Dansktoppen

Det næste bud fra Tyskland, Dorthe Kollos Gid du var i Skanderborg, var godt nok ikke skrevet af Henry Mayer, men af hans gode kollega Christian Bruhn. Tendensen var dog tydelig: Det betalte sig at kigge mod Tyskland, og så gjorde man det.
Da Dansktoppen åbnede i september 1968, var den første sang på førstepladsen, Keld Heicks Vi skal gå hånd i hånd, meget sigende hentet i Tyskland. Mayer stof ikke bag den sang, men til gengæld bidrog han med 15 sange til Dansktoppen fra 1968 til 1977, og var således den komponist med flest melodier på listen. På andenpladsen kom danske John Mogensen med sine 12 kompositioner og på tredjepladsen Christian Bruhn med ti bidrag.

Med andre ord blev Er De greven fra Luxembourg i høj grad starten på et tæt samarbejde mellem den danske og tyske musikindustri, for det meste med Stikkan Anderson som svensk bindeled. Ikke mindst Johnny Reimar, som selv havde opholdt sig i Tyskland i en længere periode i håb om en international karriere, havde tætte relationer til Tyskland. Han blev selv en af bannerførerne for den tysk/danske schlagerbølge med tyrolerhat og partyplader, men han gjorde bestemt også sit som producer.

Han stod ikke bare bag Dorthe Kollo, men også Birthe Kjær, da hun i slutningen af 1968 gik direkte ind på Dansktoppens førsteplads med Mayer-hittet Arrivederci Franz. Samme placering havde hun, da Kollos Skotterne i Skotland gik ind på Dansktoppen i begyndelsen af 1969, og den var selvfølgelig også skrevet af Mayer. Siden fulgte mere eller mindre mindeværdige titler som Telegram fra SønderborgMin Student fra UpsalaEn elefant og ikke mindst Texas bedste sexy sælger af cowboy tøj, som nok synes at kunne konkurrere med Er De greven fra Luxembourg, når det gælder aparte titler og tekster på dansk grund.
Mayer kan dog ikke klandres for teksterne, da han ikke selv skrev dem, men da sangene er blevet til i et tæt samarbejde med de skiftende tekstforfattere, har han i hvert tilfælde haft en pæn aktie i en del af musikhistoriens mere odiøse værker.

Og så kom Hansi

Op gennem 1970’erne var der masser af tyske schlagere på de danske hitlister. På Dansktoppen blev de i sagens natur fremført i danske versioner, men også på salgslisterne var tyskerne godt med. At Freddy Breck indtog de to første pladser på årets Top 30 i 1973 er det mest håndgribelige bevis på, at det langt fra var alle danskere, der udelukkende var til den amerikanske rock og pop. Überall auf der Welt, som var titlen på såvel hittet, der lå øverst, som den LP, der lå på andenpladsen, var i øvrigt endnu et eksempel på forbindelsen til den klassiske musik. Melodien var nemlig den velkendte Fangernes kor fra Giuseppe Verdis opera Nabucco.

Efter Dansktoppens lukning i 1977 blev der længere mellem de tyske hits i Danmark, men efterspørgslen efter tysk schlagermusik har været der lige siden. Via tysk tv har mange danskere kunnet følge med i, hvad der skete sydpå, og selvom den tyske schlagermusik sjældent er blevet beskrevet i positive termer som kulturelt berigende i den danske musikpresse, har der helt op til i dag været et stort publikum til denne musik, såvel på dansk som på tysk.

I anden halvdel af 1980’erne fik gamle stjerner som Dorthe Kollo, Johnny Reimar og Birthe Kjær selskab af nye med Jodle Birge og hans tyrolersange i spidsen, og selvom dansktopmusikken aldrig har fået samme mainstreamstatus som i 1960’erne og 70’erne, har der været en kontinuerlig indflydelse fra den tyske schlagerscene.
Det var således på ingen måde uden forudsætninger, da østrigske Hansi Hinterseer pludselig slog igennem på de danske hitlister i 2010. Hvis man lytter hans repertoire igennem, vil man tydeligt høre, hvordan hans musik i høj grad ligger i lige linje tilbage fra 1960’ernes schlagere.

Og ja, der er selvfølgelig også Henry Mayer-sange i Hinterseers repertoire. Mayer har nemlig også engang lavet en sang om Ski-Twist, hvilket passer fint til Hinterseer, som er tidligere skisportsstjerne. Den findes naturligvis også i en dansk version, men Jodleren fra Studsgaard, Jens Ove Lund, men han har ikke haft samme succes med sin oversættelse, som Dorthe Kollo havde med Greven fra Luxembourg i 1968.
Det er der mange grunde til, men i udgangspunktet er der en større kvalitativ forskel, hvis man laver en direkte sammenligning. Uanset hvad man mener om sange som Er De greven fra Luxembourg, kan man nemlig ikke beskylde 1960’ernes schlagere for at være blevet skabt af amatører. Henry Mayer og hans kollegaer var tværtimod gennemprofessionelle og yderst kompetente, hvilket er den væsentligste forklaring på, at disse schlagere stadig lever fint i dag, uanset teksternes nogle gange besynderlige indhold.