Rockstereotyper

En Wannabe Darth Vader / De Skal ha’ baghjul nede i Touren

Nephew / Drengene fra Angora

Uge 31, 2004, Tjeklisten, #1/#2
Af Henrik Smith-Sivertsen

I den sidste uge af juli 2004 opnåede rockorkestret Nephew for første gang en førsteplads på en dansk singlehitliste. På andenpladsen lå satiregruppen Drengene fra Angora med en slagsang for det fiktive cykelhold Team Easy On. Fælles for de to numre var sangeren og komikeren Simon Kvamm. Men hvordan kan man både være sjov mand og alvorlig rockstjerne, ville pressen vide?

Hitlisterne lærer os også om…

  • Det svenske musikmirakel Det svenske musikmirakel
  • Danskernes forhold til Tyskland Danskernes forhold til Tyskland
  • Forholdet mellem hit og sanger Forholdet mellem hit og sanger
  • Ophavsret Ophavsret
  • Pop og politik Pop og politik
  • Teknologi og musikfans Teknologi og musikfans
  • Rockstereotyper Rockstereotyper
     

»Mange bygger jo en mytologi op omkring et band. Man danner sig nogle billeder med stoffer, hårdt tourliv og rocktekster skrevet med blod på en serviet,” siger sangeren og komikeren Simon Kvamm april 2004 til Berlingske Tidende og forsætter: ”Sådan er det ikke med os, for jeg har nogle gange blåt hår og overskæg og snakker mærkeligt hollandsk på TV om fredagen. Så er det ikke så enstrenget. Det kan jeg godt lide – at frontfiguren ikke er ubetinget sej og rocksanger-agtig.«

Når Simon Kvamm siger, at han nogle gange har blåt og snakker hollandsk i tv om fredagen henviser han til sin rolle som den pot-rygende, hollandske cykelsprinter Pim de Keysergracht i satiregruppen Drengene fra Angora, der i Danmarks Radios tv havde underholdt danskerne gennem foråret med en parodi på et talkshow med faste gæster og forskellige båndede indslag. Det var i dette regi, at Kvamm sammen med kollegerne Esben Pretzmann, og Rune Tolsgaard fik sommerens og årets ubetinget største salgshit i 2004 med sangen De skal ha’ baghjul nede i Touren. Sangen blev vist første gang i ottende afsnit af en dokusoap-parodi, som var en del af satiregruppens udsendelse. Simon Kvamm og de øvrige medlemmer i Drengene fra Angora havde nærstuderet fortidens slagsange, og med slet skjult reference til især Re-Sepp-ten fra 1986 fik den på alle tangenter og med de tykkeste klichéer for fuld udblæsning.

Sangen blev udsendt på single torsdag den 2. juni 2004. Ugen efter gik sangen direkte ind på førstepladsen på den officielle singlehitliste og blev liggende på denne position frem til slutningen af august. Dertil kommer, at man skal helt frem til januar 2005 for at finde en salgsliste uden sangen. Da året var gået havde over 30.000 danskere købt De skal ha’ baghjul nede i Touren på single. Det var særdeles mange på et tidspunkt, hvor køb af digitale filer på internettet endnu ikke var almindeligt, og albummet derfor stadig var hovedformatet. Det var derfor ikke overraskende, at Drengene fra Angoras album, hvor nummeret naturligvis også var med, solgte omtrent tre gange så meget som singlen. På Danmark Radios stemmebaserede hitliste, Tjeklisten, strøg den direkte ind på førstepladsen i midten af juni og holdt denne placering indtil slutningen af juli.

Kvamm slår Kvamm

Men så i uge 31 skete der noget. Drengene fra Angora blev nemlig overhalet af et rockorkester ved navn Nephew og nummeret En Wannabe Darth Vader. Deklasseringen betød dog ikke, at Kvamm forsvandt fra førstepladsen. Han var nemlig også forsanger i Nephew. Rockmusikeren Kvamm havde slået komikeren Kvamm.

Nephews blev allerede dannet i 1996, da Simon Kvamm og Kristian Riis havde mødt hinanden på Musikvidenskab på Aarhus Universitet. De droppede begge ud, men Nephew bestod og debuterede på cd i 2000. Gennembruddet udeblev og orkestret røg ind i en massiv krise. Medlemmerne skruede ned for ambitionerne og forfulgte deres andre karrierer. De havde dog alligevel sendt en demo-cd ind til P3, og fra den blev Movie Klip udvalgt til Ugens uundgåelige og derfor spillet mange gange i den første uge af januar 2004. Det begyndte at tikke ind med spillejobs, en ny pladekontrakt kom i hus, og da albummet USADSB udkom i slutningen af juni samme år, gik det direkte ind på salgslistens førsteplads. Ved årskiftet 2004/2005 blev der stadig solgt masser af Nephew-cd’er, og man skal helt frem til begyndelsen af november 2005, før USADSB ikke længere var at finde på albumhitlisten.

Ugen efter, at En Wannabe Darth Vader nåede Tjeklistens førsteplads optrådte de på Skanderborg Festival for et ellevildt publikum, som kunne synge med på alle gruppens sange, skønt de havde være stort set ukendte bare otte måneder tidligere. Mens de andre bandmedlemmer efterfølgende kunne tage hjem for at holde en velfortjent weekend, blev Simon Kvamm i Skanderborg. Lørdag var det nemlig tid til blåt hår og cykeltøj. Sammen med de andre drenge fra Angora optrådte han således, da Team Easy On var på programmet på hovedscenen foran 35.000 jublende festivaldeltagere ved frokosttid. Også søndagen bød på underholdning fra Drengene fra Angora, og hvis nogen var i tvivl inden Skanderborg Festivalen 2004, stod det nu klart for enhver, at Simon Kvamm var blevet noget nær folkeeje på meget kort tid.

Rod med rockmytologien

At Simon Kvamm slog igennem som komiker og rockmusiker i nøjagtigt samme periode, var ret usædvanligt, og som det indledende citat noget, der fyldte meget i interviews med gruppen i 2004. Hvordan kunne man det ene øjeblik fjolle rundt som bøvet rocker eller dopet rytter med blåt hår og stramme cykelshorts i rollen som Pim de Keysergracht og det næste forvente at blive taget alvorligt som rockmusiker?

Simon Kvamm svarede for sig det bedste, han havde lært, og han havde tydeligvis lært en del. Efter at være droppet ud af musikvidenskab, kom Kvamm nemlig ind på journalisthøjskolen og var næsten færdig, da han slog igennem som komiker og musiker i 2004. I forbindelse med sin uddannelse, havde han blandt andet arbejdet som tilrettelægger i forbindelse med realityprogrammet Big Brother og fra første parket kunnet iagttage, hvordan deltagerne blev mødt af pressen. Deltagerne i Big Brother gik direkte fra anonymitet til berømmelse, og selvom omstændighederne var nogle andre, da Kvamm selv stod for tur i 2004, har det utvivlsomt været lærerigt at se, hvordan andre havde håndteret situationen på mere eller mindre heldige måder. Kvamm forholdt sig uden omsvøb til det forhold, at andre, heriblandt åbenbart en del journalister, havde vanskeligt ved at se samme person udfylde rollerne som komiker og ”seriøs” rockmusiker. For Kvamm udgjorde det øjensynligt ikke noget problem: »Der er nogle, der ikke mener, at det er passende for en rocksanger at lave satire. Det har jeg det godt med, for jeg kan godt lide at bryde med klichéerne,« sagde Simon Kvamm således til Jyllands-Posten i april 2004.

Et af Kvamms svar på pressens spørgsmål om det uforenelige i at være autentisk rockstjerne og ironisk komiker var netop at fremhæve det kunstige i den rockmytologiske kliché. Som i dette citat fra B.T, samme måned: ”Jeg kan godt lide at bryde den rock-kliché, hvor man forestiller sig, at musikerne sidder og sniffer kokain og knepper helt vildt på et hotelværelse eller ser længselsfuldt ud i regnen og overvejer at begå selvmord. Jeg kan godt lide, at det slet ikke er tilfældet med mig.”