Forholdet mellem hit og sanger

Nu rejser jeg hjem/Detroit City (Gustav Wincklers/Bobby Bare)

uge 21, 1964, Top 20, #6/#19
Af Henrik Smith-Sivertsen

” Oops! …I Did It Again”, “Smells like Teen Spirit”, “Like a Virgin”. Du kan selv fylde kunstnerne ud. I dag følges hit og sanger ofte ad, og vi kan svært forestille os, at en dansk udgave af et udenlandsk hit ville slå originalen på de danske hitlisterne, men da den første danske hitliste så dagens lys i 1953, var stort set alle sangene oversat til dansk og ofte indspillet af mere end én kunstner.

Hitlisterne lærer os også om…

  • Det svenske musikmirakel Det svenske musikmirakel
  • Danskernes forhold til Tyskland Danskernes forhold til Tyskland
  • Forholdet mellem hit og sanger Forholdet mellem hit og sanger
  • Ophavsret Ophavsret
  • Pop og politik Pop og politik
  • Teknologi og musikfans Teknologi og musikfans
  • Rockstereotyper Rockstereotyper
     
I 1963 fik den amerikanske countrymusiker Bobby Bare sit gennembrud med sangen Detroit City. I maj 1964 nåede han også de danske hitlister, og i uge 21 kom han akkurat med på Top 20 med 19. plads. Bobby Bare nåede aldrig helt til tops, men måtte nøjes med 6 uger på listen og en syvendeplads som bedste placering. Bedre gik det Gustav Wincklers danske version af samme sang Nu rejser jeg hjem, der nåede helt op på tredjepladsen, og lå hele ni uger på Top 20. Wincklers danske udgave kom endda på hitlisterne før den amerikanske original og lå således allerede på sjettepladsen i uge 19, da Bobby Bares udgave debuterede på listen.

Flere versioner af samme sang

Selve det, at en sang lå på hitlisten i flere forskellige versioner, var bestemt ikke noget særsyn dengang. Ti år tidligere havde det faktisk været normen, og netop Winckler havde hele sin karriere slået sig op på at lave danske versioner af udenlandske hits. Winckler havde som ung etableret sig som en af Danmark førende refrænsangere, som det hed dengang. I slutningen af 1940’erne begyndte han at optræde som amatør og blev efterhånden så kendt lokalt på Nørrebro, hvor han var født, at han fik sit første professionelle engagement i 1950, og senere samme år fik både plade- og radiodebut på såvel grammofonplade som i radioen. I radioen blev Winckler hurtigt fast gæst i de mange udsendelser, hvor man lod kendte sangere og sangerinder synge tidens populære melodier, uanset om de havde indspillet dem eller ej. Disse programmer fungerede som en lige så vigtig markedsføring for kunstnerne som indspilning af plader.

Hvis man går helt tilbage til den første danske hitliste, som blev udgivet i Radio Bladet Se & Hør i slutningen af marts 1953 under overskriften Ugens Topmelodier, finder man faktisk Gustav Winckler på førstepladsen. Den sang, der fik ham til tops på den første udgave af Ugens Topmelodier, var Zing A Little Zong, som han havde indspillet i duet med Aase Werrild. De var dog ikke alene, for under sangens titel er angivet hele fem forskellige indspilninger med forskellige danske og udenlandske kunstnere. Det fremgår ikke af opgivelserne i Se & Hør, men de tre indspilninger med danske kunstnere blev fremført på dansk. Selvom langt de fleste af titlerne på såvel den første som de følgende udgaver af Ugens Topmelodier var på engelsk, blev stort set samtlige sange nemlig oversat til dansk. Af de øvrige ni sange på denne hitliste var der med en enkelt undtagelse på samme måde anført mere end en indspilning og kunstner under titlerne. Med andre ord tog man åbenbart begrebet ’topmelodi’ ret bogstaveligt. Man listede simpelthen samtlige tilgængelige indspilninger af en given melodi op og skelnede dermed ikke mellem ”originaludgaver” og andre versioner. Sådan blev det også fremover på listen, som kørte frem til slutningen af 1954.

En melodi, flere kunstnere

Udformningen af Se og Hørs hitliste afspejler ganske fint den måde, hvorpå man producerede og solgte popmusik på dette tidspunkt. Hvis der begyndte at være tegn til, at en melodi ville blive populær, skyndte snart sagt alle pladeselskaber sig at indspille den med en af deres kunstnere. Sådan arbejdede Winckler også: Hvis sangen passede til ham, gik der kun et par uger, så kunne man finde en udgave med Winckler på listen. Hvis sangen passede bedre til hans kvindelige modstykke Raquel Rastenni indspillede hun den, og i visse tilfælde kunne man finde begge kunstneres udgaver af en given sang på listen. De tidligste danske hitlister eksemplificerer således tydeligt, hvordan udenlandsk popmusik spredtes i Danmark i disse år. Når en melodi blev populær kom der uge efter uge flere indspilninger til. Den praksis og tankegang skulle langsomt ændre sig de følgende år, og det kom til at afspejle sig i ændringer i hitlisternes formater.

B.T. bragte i en årrække hitlister leveret af Per Sørensen, der senere blev senere en central skikkelse i dansk musikindustri og blandt andet stod bag Keld & Donkeys, da de forenede schlager og pigtrådsmusik med Ved landsbyens gadekær i 1966. Sørensens lister havde i først omgang udelukkende været intern information i branchen, men som også fra juli 1956 kunne findes i B.T. under rubrikken B.T.’s pladebarometer. I modsætning til Se & Hørs hitliste opererede Sørensen med flere formater. På det første pladebarometer kunne man således foruden en overordnet liste over Månedens Topmelodier for juni 1956 også finde opgørelser over Mest solgte 78’ere, Mest solgte EP’ere og Mest solgte LP’ere. Sørensens liste over månedens Topmelodier viste også populariteten af melodier uden skelen til, hvilken kunstner der sang dem. Men da B.T. i august 1961 brød med Sørensen og begyndte at foretage egne optællinger baseret på oplysninger fra 50 grammofonforretninger, brød de samtidig med princippet om at man kunne finde flere kunstnere under samme titel.

Men så kom Beatles…

Selvom hitlisterne så småt begyndte at ændre procedure forsvandt de danske udgaver af udenlandske hits altså ikke, som vi kan se med Winckler og Bobby Bare, der altså begge var at finde på Danmarks Radios Top 20 i maj 1964, men efterhånden som The Beatles gjorde sit indtog i Danmark, førte de dog an i en sand revolution af popmusikken, og Nu rejser jeg hjem var således det sidste eksempel på, at Winckler for alvor lykkedes med at indspille en dansk udgave af et nogenlunde aktuelt hit fra England og USA.
Dette betød dog bestemt ikke, at det var slut med at lave danske versioner af udenlandske hits, for med lanceringen af hitlisten Dansktoppens i Danmarks Radio i 1968 blev det atter rentabelt at producere danske versioner af udenlandske hits, og her fik Winckler igen succes. Nu var det dog som tekstforfatter til Lecia & Lucienne danske version af ABBA’s Waterloo, der ikke blot opnåede førstepladsen på Dansktoppen, men også en fjerdepladsen på salgshitlisten. Mere forandret var verden trods alt ikke, men ingen kunne længere drømme om at klaske de to indspilninger sammen på samme position på hitlisten. Originalen for sig og versionen for sig, og sådan har det været siden.