Teknologi og musikfans

Kandis 14 (Kandis)

Uge 41, 2011, Album Top-40, #1
Af Henrik Smith-Sivertsen

Da danseorkestret Kandis gik nummer et på album-hitlisten i 2011 på bekostning af navne som Aqua, Malk de Koijn og Medina var det en stor nyhed i pressen. Men topplaceringen var ikke et symptom på en pludselig succes for Kandis’, der næsten altid får gode placeringer på album-hitlisten, men på journalister, som hænger fast i en forestilling om vores måde at høre musik på, som stammer fra slutningen af 1960erne.

Hitlisterne lærer os også om…

  • Det svenske musikmirakel Det svenske musikmirakel
  • Danskernes forhold til Tyskland Danskernes forhold til Tyskland
  • Forholdet mellem hit og sanger Forholdet mellem hit og sanger
  • Ophavsret Ophavsret
  • Pop og politik Pop og politik
  • Teknologi og musikfans Teknologi og musikfans
  • Rockstereotyper Rockstereotyper
     
”I løbet af de sidste par år er LP-pladen blevet en stærk konkurrent til bogen hos den unge generation, og samtidig er singlepladen, der fortrinsvis har tjent rene kommercielle interesser, blevet til en antikvitet, der kun har betydning på lokalt plan,” skrev Ekstra Bladets beat-anmelder Carsten Grolin i 1969. ”Det betyder blandt andet, at beat-grupperne kan arbejde uden om pladebranchens normalt meget kortsigtede politik og investere deres kræfter på længere sigt end næste uges hitliste,” fortsætter Grolin. Singlen var det hurtige hit til teenagerne og de etablerede publikum, det unge publikum er gået over til at købe LP i stedet for singler, som Ekstra Bladet skriver i begrundelsen for at bringe en hitliste med LP’er frem for singler.

Alt ved det gamle

På pladebranchens ugentlige hitliste over mest solgte albums fra fredag den 7. oktober 2011 var ugens helt store nyhed, at danseorkestret Kandis var gået direkte ind på førstepladsen.”Kandis topper – Aqua flopper,” skrev Ekstrabladet.dk, ”Kandis slår Medina og Aqua,” kunne konkurrenten B.T. melde, ”Kandis overhaler Medina og Malk de Koijn,” kunne man læse på dr.dk og ”De tre bananer tværet ud af Kandis” skrev Gaffa med henvisning til den danske hip-hop-gruppe Malk De Koijn.

Aviserne var overraskede. Men alt var som det plejede at være. Når Kandis udgiver en ny cd, ryger den nemlig næsten altid direkte op i toppen af den danske albumhitliste. Orkestret har en stor og meget trofast fanskare, som har helt styr på, hvornår der kommer nyt. I udgivelsesugen bliver der altid solgt rigtigt mange Kandis-cd’er, men til gengæld plejer salget hurtigt at aftage.

CD’en ikke primært medie

Albummet og cd’en er ikke længere musikkens hovedformat. Det illustrerer salgstalene glimrende. Ifølge Ekstra Bladets angivelser blev der helt nøjagtigt solgt 2.758 Kandis-albums i løbet af ugen, hvilket faktisk er et stykke over normen for, hvad der normalt kræves for at få et album helt til tops. Placeringerne på albumhitlisten er altså baseret på et relativt lille salg, og derfor siger bevægelser på album-hitliste ikke nødvendigvis særligt meget om musikforbruget i det hele taget. Der var endda uvant hård konkurrence denne uge fra Malk de Koijn, som netop havde udgivet deres første album siden 2002, der solgte 2620 eksemplarer efter et febersalg på 8284 albums ugen forinden. Kandis og Malk de Koijns store salgstal kan forklares ud fra nogenlunde samme omstændigheder: Begge grupper er nichebands med en stor og trofast fanskare, som skal have alt med det samme, og for hvem det muligvis også har en betydning, at cd’en kan sættes op ved siden af resten af den fysiske samling. At Malk De Koijns album også udkom på LP peger netop i den retning.

Ny måde at lytte til musik

Det mest opsigtsvækkende ved historien om Kandis’ himmelflugt på albumhitlisten er faktisk, at så mange journalister valgte at skrive den. Forklaringen er simpel: Musikken bliver i stigende grad tilgængelig på digitale platforme og i et væld af forskellige sammenhænge. Download er allerede ved at blive afløst af streaming, og store dele af musikforbruget måles således slet ikke på hitlisterne. Eksempelvis fremgår det ikke, hvor ofte en given sang høres på Youtube.com og deles på Facebook. Der har altid været et ukontrollabelt musikforbrug, eksempelvis en omfattende kassettebåndskopiering i 1980’erne, men det har aldrig haft en så offentlig karakter som i dag, hvor ”alt” ligge på Internettet.

I den ny medievirkelighed er albummet ikke længere hovedformatet. De fleste køber og downloader et enkelt nummer ad gangen. Det samme gælder, når man streamer musikken, og albummet er i hovedsagen et tilvalg og ikke udgangspunktet for de fleste digitale musikforbrugere. Derfor ser man også en generelt ændret taktik fra pladeselskaber og kunstneres side. I forhold til de årtier, hvor albummet har været hovedformatet, satses der nu i langt højere grad på singleformatet.
Historien er altså vendt på hovedet. Nu er det albummet, der er en antikvitet, der kun har betydning på lokalt plan og singlen, der giver kunstnerne mulighed for at arbejde ”uden om pladebranchens normalt meget kortsigtede politik og investere deres kræfter på længere sigt end næste uges hitliste,” som Grolin skrev i 1969.

Albummet stadig forrang hos IFPI

Pladeselskabernes brancheorganisation IFPI opererer da også med ni forskellige hitlister, men albumhitlisten synes stadig at have forrang. Ikke alene ligger linket til albumhitlisten øverst i menuen, man kommer også direkte ind på denne liste. Det kan afspejle, at det fysiske salg cd-albums, trods alt fortsat genererer størstedelen af omsætningen, men hvis man i stedet måler i forbrug, bliver der downloadet og streamet langt mere musik, end der bliver solgt på cd.
Når aviserne skriver historier som den om Kandis hænger de altså fast i en tankegang fra slutningen af 1960erne. At Kandis røg direkte ind på førstepladsen med 2.758, er først og fremmest udtryk for, at albumformatet har mistet sin position med overgangen fra cd til digitale filer.