Det svenske musikmirakel

Waterloo (ABBA)

Uge 14, 1974, Top 30, #14.
Af Henrik Smith-Sivertsen

ABBAs grandprix-sejr i 1974 står som et symbol på svensk musiks succes, og er en stadig kilde til misundelse i nabolande som Danmark og Finland. Men for ABBA og deres musikforlægger Stikkan Anderson var sejren en kulmination på mange års hårdt arbejde. En sejr hvis fundament består af svenske oversættelse af udenlandske schlagere og en hitliste i den svenske radio.

Hitlisterne lærer os også om…

  • Det svenske musikmirakel Det svenske musikmirakel
  • Danskernes forhold til Tyskland Danskernes forhold til Tyskland
  • Forholdet mellem hit og sanger Forholdet mellem hit og sanger
  • Ophavsret Ophavsret
  • Pop og politik Pop og politik
  • Teknologi og musikfans Teknologi og musikfans
  • Rockstereotyper Rockstereotyper
     
Det er sjældent, at fjernsyn i hele Europa viser det samme, men lørdag den 6. april 1974 var det årlige internationale Melodi Grand Prix på de fleste kanaler i Europa. Blot ikke i Danmark. Danmarks Radio havde nemlig hverken vist eller deltaget i melodigrandprixet siden 1966. I stedet viste kanalen en udsendelse om de danske sommerrevyers 100-års-jubilæum og et afsnit af Columbo.

En del danskere har dog formodentligt fulgt begivenheden på tyske eller svenske kanaler, og dem, der smugkiggede på svensk tv kunne se et interview med Anna-Frid fra gruppen ABBA, der netop havde vundet konkurrencen med det svenske bidrag Waterloo. Ved sin side havde Anna-Frid ABBAs musikforlægger og pladeselskabsmand Stig ”Stikkan” Anderson, og for ham var sejren en kulmination på en ti år lang masterplan. Stikkan Anderson havde nemlig ti år forinden i 1964 skrevet kontrakt med gruppen Hootenanny Singers, og det skulle lægge fundamentet til at forvandle hans lille schlagerforretning til en multinational virksomhed. En af musikerne i Hootenanny Singers hed nemlig Björn Ulvaeus, og sammen med Benny Andersson, Anni-Frid Lyngstad og Agnetha Fältskog kom de senere til at udgøre ABBA.

1-0 til ABBA

ABBA havde med grandprix-sejren ikke kun vundet i Europa. I Danmark havde ABBA med Waterloo skubbet nationalrockorkesteret Gasolin’ og deres nyeste LP ned på andenpladsen i begyndelsen af maj. I uge 16 lå ABBAs Waterloo endda på begge Danmarks Radios hitlister med fremmedsproget musik Top 30 og Tipparaden. En dansk udgave af sangen med Lecia & Lucienne havde samtidig indtaget den dansksprogede liste Dansktoppen og Top 30.

Allerede ugen efter sejren ved melodigrandprixet havde en dansk udgave ligger klar. Stikkan Anderson kunne sit håndværk, og hans succes var netop grundlagt på oversættelser af udenlandske hits. Allerede i 1959 havde sangerinden Lill-Babs slået igennem med Stikkan Andersons sang Är du kär i mig ännu Klas-Göran. Sangen blev et kæmpe hit i hele Skandinavien og i Holland – i Danmark med Grethe Sønck i Gustav Wincklers danske oversættelse Klaus Jørgen – og den lagde det økonomiske fundament for Andersons nystartede musikforlag Sweden Music AB og sikrede Anderson et solidt netværk blandt udenlandske musikforlæggere. Størst umiddelbar betydning fik det, at Anderson blev tilbudt og indgik en samarbejdsaftale med en stor belgisk forlægger, der gav ham direkte adgang til et stort katalog af udenlandske sange, som han kunne oversætte til svensk og sende videre til for eksempel Danmark, hvor han var storleverandør af udenlandske hits, som blev oversat og røg på de danske hitlister.

Del og hersk

ABBAs succes blev altså grundlagt på oversættelser af tusindvis af svenske (og danske) versioner af udenlandske sange, men nu gik trafikken den anden vej. En af grundene til, at ABBA blev så store i så voldsom en fart, var, at Stikkan Anderson sørgede for at hans mange samarbejdspartnere rundt omkring i verden så vidt muligt fik en bid af kagen. For eksempel skrev Gustav Winckler den danske tekst til Waterloo, Metronome, udsendte den danske udgave af sangen og EMI tog sig af distributionen af ABBAs egne plader. ABBA skulle spredes overalt, og det blev gjort eftertrykkeligt. Waterloo såvel som de efterfølgende ABBA-sange blev i udgangspunktet betragtet som alt andet end lukkede værker.
Den aften ABBA i Brighton i 1974, hvor ABBA vandt det internationale melodigrandprix havde Stikkan Anderson med sin egen formulering ikke champagneglas, men telefoner i hånden i timerne efter sejren. I løbet af natten satte Stikkan Anderson alle sine kontakter verden over i sving med at få sendt ABBA af sted med størst mulig effekt, og da året var gået, havde Waterloo ligget på hitlisterne verden over og indtaget førstepladsen i mindst ti lande.

Med hitlisten som rampe

Netop hitlisterne spillede en væsentlig rolle i Stikkan Andersons succes. Sveriges Radio oprettede i 1962 en svensksproget radiohitliste. Anderson havde selv været med til at udvikle idéen og få Sveriges Radio med på vognen, og det primære formål med Svensktoppen var at give den svensksprogede populærmusik en solid platform i en tid, hvor den engelsksprogede populærmusik ellers var ved at overtage sendefladen i voldsom grad. Projektet lykkedes, og takket være Svensktoppen havde den svenske slagermusik – og ikke mindst Stikkan Anderson – gyldne år i 1960’erne. Det samme var ikke tilfældet i Danmark. En lignende platform fandtes ikke. Resultatet var, at da dansktoppen endeligt åbnede i 1969, måtte de danske pladeselskaber handle ind hos Stikkan i Sverige, der da også havde spillet en central rolle i agitationen for oprettelsen af Dansktoppen.

Hvis man kigger, hvem der har klaret sig bedst på Danmarks Radios salgshitlister fra 1963 til 1977, så er det kun af forskellige opsamlingsalbums med flere kunstnere og The Beatles, der har ligget flere uger på listerne end ABBA. Det er noget af en bedrift, når man tænker på, at ABBA først debuterede på listerne med Waterloo i 1974 tre år før Danmarks Radioers hitlister blev lukket for denne gang i 1977.